Tatianas tanker

Da jeg i går aftes på vej hjemad bevægede mig langsomt og vaklende under tyngden af adskillige tasker og poser på en mørk og tom vej, følte jeg mig som enhver anden pige i Roskilde alene om aftenen: Umådeligt bange. Tænk sig, hvis der skulle ske noget slemt og der ingen var til at hjælpe mig, hvis jeg råbte om hjælp? Men jeg samler mig og indser situationens realitet: når der ikke er penge til at rydde vejene, må man satse sit liv på den isbelagte vej og håbe, at alt nok skal gå.

Da jeg endelig nåede stationen greb en anden frygt mig: Som den eneste på perronen og en mønttelefon ‘ude af funktion’ og i isnende kulde, måtte jeg endnu en gang indse, at mit liv var på spil. ‘Bare regionaltoget ikke er mere end en halv time forsinket’, tænkte jeg.’ For så dør jeg da af kulde’.Efter at have flyttet til en S-togsstation (Hvor en forsinkelse er 3 min. Pyh), har mit allerede tvilsomme forhold til DSB’s sjællandsstrækninger ændret sig drastisk. ‘Gudsketakoglov’, sukkede jeg - toger var kun 26 min. forsinket i dag. Dejligt.

Da jeg nåede til næste station og skulle skifte til bus, kunne jeg næsten ikke trække vejret af frygt længere. For det er her, at den offentligt transport oftest fejler: Hvad nu hvis bussen bare ikke kommer? Ikke en forsinkelse, ikke en fejl, men bare en bus, der ikke kommer. Så kan man stå dér hele aftenen og håbe, at bussen en time senere måske dukker forbi. (Erfaring siger: Don’t count on it) Nu kan jeg ikke mærke mine tæer længere ..

Men bussen kommer og min frygt er overstået. Troede jeg! For da busstoppestedet nærmer sig, indser jeg det største problem af dem alle: Den øde, uoplyster og derfor kulsorte sti, der vente foran mig, før jeg kan komme helt hjem. Og mens jeg rystende bevæger mig nedad stien, kører tankerne rundt i hovedet på mig: Hvad vil der ske? Hvis noget går galt, kan jeg så løbe mig fra det? Kommer jeg dog helskindet igennem? Når der ikke er oplyst, kan jeg jo ikke se vejens store huller og dermed ikke undvige dem!

Og det er her, hjemturens ironi slår mig: Nogle mennesker frygter vold, terror, voldtægt eller drab. Jeg frygter Danmarks infrastruktur.

Jeg har i dag været så heldig at deltage i Undervisningsministerets geniale stormøde, som fungerer som starten på den landsdækkende kampagne, der skal præge uddannelsessektoren det kommende stykke tid: Vi skal have nedsænket fraværet i uddannelsessektoren. Især i de sidste år af folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er fravær et stort problem. Der er nogle naturlige konsekvenser i kølevandet på et højt fravær, som næsten giver sig selv: Dårligt undervisningsmiljø for alle, dårligt fagligt niveau for alle og et særligt dårligt fagligt niveau for eleven med det høje fravær. I sidste ende kan det føre til et frafald. Det er selvfølgelig dårligt, det giver sig selv.

Så for at komme pjækkende unge til livs, har vores Tina indkaldt alle interessenter, der har med uddannelserne at gøre til et stormøde med dertilhørende workshop for at komme med nogle bud på, hvad der kan gøres for at afhjælpe det store problem, som udover at koste samfundet pinligt mange penge også bidrager til at sænke det generelle niveau i Danmark og derved yderligere sænke mulighederne i krigen mod Det Farlige Asien.

Og glimrende tanker blev indstillet til flittig notation hos ministeriets embedsmænd, heriblandt ønsket fra folkeskoleeleverne om at miste de lærerfri timer, ønsket om styrket ledelse på skolerne fra DI, ønsket om større arbejdsmarkedsrelation og konsekvens fra DA og et ønske om bedre undervisning samt lavere klassekvotienter fra gymnasierne. Vi fra erhvervsskolerne bidrog også med nytænkning med fokus på praktikpladser, bedre faglig undervisning samt et ønske om en større kontakt til studievejledere/klasselærere mv., så vi ikke får en svingdørsuddannelse. Ja, det var dejligt at få nogle nye ideer på banen.

Jeg vil gerne udtrykke min gennemgående chok og desperation over det grundlæggende problem, der har igangsat denne kampagne; Hvordan pokker kan det være, at vi overhovedet har det problem? Hvordan kan vi leve i et samfund, hvor der er problemer med fravær på uddannelserne? I de lande, vi skal konkurrere imod, knokler de unge deres bagdel ud af bukserne for at få lov til at tage en uddannelse. De går i skole hele dagen og læser til langt ud på natten, mens vi i Danmark ifølge specialisterne (Og vist på et meget fint pp-slide af kloge mennesker), har problemer med unge mænd i alderen 18-24, som har et højt fravær, fordi de … ja, de sover. De sover simpelthen over sig. De kan ikke stå op om morgenen. Grundlæggende er konklusionen, at der udover sygdom også er rigtig mange andre grunde til ikke at komme i skole i Danmark. Det strækker sig fra alt som personlige problemer, manglende motivation til forældre, som planlægger ferie udenfor ferietiden ..

Hvorfor er det sådan? Hvorfor gider vores unge bare ikke?.. Er det simpelthen, fordi vi er blevet for forkælede? Fordi vi tror, at alting bare kommer til os? At vi kan læne os tilbage og lade samfundet give os uddannelse, give os penge, give os arbejde, give os liv? Eller er der andre faktorer, der spiller ind?

Jeg siger: Lad os få noget engagement og passion tilbage til vores elever. Lad os springe den uddannelsesmæssige ramme, så vi kan få topmotiverede unge,  der skal tvinges af skolen til at blive hjemme hvis de er syge,  fordi de bare ikke har lyst til at gå glip af deres undervisning.
Man kan piske unge så meget som man vil gennem uddannelserne (Hvis man fjerne de økonomiske fordele ved en uddannelse, må de da tvinges til at tage én?) , men hvis man ikke snart finder ud af hvorfor nogle falder igennem og afhjælper det problem, kommer vi til at sagte bagud, når Asiens Lyntog suser forbi og glemmer os på perronen, fordi vi sov over os ..

Omend der altid har været mere eller mindre velbegrundet kritik af medierne i landet, kan den stigende britanisering af medierne i dag kritiseres. Demokratiets vagthund, min bare! 

Der er en himmel til forskel på at komme med saglige, relevante nyheder og så at udbræge menneskers svagheder på en så kritisabel måde. Havde jeg ikke haft så stor tiltro til de danske medier, som jeg har, ville jeg have proklameret en konspirationsteori som omhandlede mediernes lyst til at vælte ministrene som starten på et spændende valgår. (Stilen skal jo lige sættes og vi kan nu se, hvordan den åbenbart skal følges)

Vi har altså pt. en undervisningsminister, der ikke kan regne, en miljøminister som ødelægger miljøet og en sundhedsminister, som lider af ustabilitet og stress. Omend Tinas matematiske talenters udfoldelse ikke kan bebrejdes medierne, mener jeg, at de to andre historier er SÅ kritisable - mediernes vinkler bliver mere og mere desperate. I ytringsfrihedens navn skal det nu være populært at krænke den private frihed og ren menneskelig respekt. Alle midler skal bruges i kampen mod regeringen. Hvem er mon den næste, der står for tur? Måske kan de indsamle Birthes DNA gennem en brugt kop og finde ud af, at Birthe faktisk er af tyrkisk afstamning? 

Jeg foreslår, at medierne snart lader disse tendenser vende indad. Så kan man i stedet vælge at købe EB eller BT for at læse alt om journalisternes egne pinligheder, mens de store medier i stedet koncentrerer sig om saglighed. Vi er mange, der vælger tabloitaviserne fra, for at undgå alle de løgnagtigheder og uinteressante private skandaler. Pokker tage, hvis man ikke kan slippe for det møj, fordi resten af medieverdenen overtager deres stil.

Jeg har i dag været så heldig at få lov til at deltage i Forskerspire-ceremonien ved Københavns Universitet, hvor vi var et par stykker, som havde fået udvalgt en synopsis i en konkurrence. Og til sådan en ceremoni kræves åbenbart intet andet end en ministers tilstedeværelse. Ingen anden end vores Tina Nedergaard. 

Og som altid var det ufatteligt interessant at høre hende tale. Denne gang kunne man, mellem snik-snakken, dog høre trusler, slemme varsler og uigennemtænkt planlægning. 

Først og fremmest var udmeldingen klar: “Nej, folkeskoler. I må finde Jer i det. Vi fjerner Jeres loft, uanset hvad I synes.” Hun var endda så ublu at argumentere for store klasser som værende indlæringsfremmende! Store og mangfoldige klasser skaber nu åbenbart rummelighed og muligheder for sparring fremfor det, vi plejede at tro: Nemlig, at jo flere elever, des mindre undervisningstid har den enkelte elev med læreren. Men nej, fra nu af betyder det åbenbart, at de tendenser, vi kender på handelsskolerne - at lærerne simpelthen ikke kan huske vores navne før efter et halvt års undervisningstid, fordi de har så store klasser og derfor er nødt til at give  karakterer uden at kunne huske hvilken elev, de bedømmer (Og tro mig, de hader det ligeså meget som eleverne - men hvad pokker skal de stille op?)- de tendenser er forduftet og har transformeret sig til, at alle elever får meget bedre undervisning! 

YDERMERE argumenterede hun (Og ja, i dette tilfælde har jeg tænkt mig at bande) kraftedeme for, at talenterne skulle plejes på ungdomsuddannelserne (Hvilket på sin vis er fint). Men det skal ske på baggrund af en talentgruppe, hun har nedsat, som skal komme med en konklusion til januar/februar, hvorefter hun straks ville implementere det. Hvordan i alverden skal ungdomsuddannelserne efter ENORME besparelser også bruge endnu flere ressourcer på at finde talenter? Er det virkelig ikke nok, at de skal finde ud af, hvilke uddannelse, de skal nedlægge og hvor mange lærerfri timer (På handelsskolesprog hedder det noget så moderne som ‘virtuelle timer’), de kan slippe afsted med at give eleverne i fremtiden uden at de SAMTIDIG skal finde flere penge til at poste i nogle enkelte, udvalgte elever? 

Er det ikke nok, at de prøver at redde eleverne igennem et uddannelsessystem, der er bygget til at spænde ben for folk? Skal de nu også til at vurdere hvilke elever, der vil være mest lønsomt at redde?

Jeg giver op. Jeg har mistet troen på, at de overhovedet gider uddannelsessystemet. Vi er jo kun forkælede unge mennesker. Alle mulige andre landes unge har det meget sværere end os. Ja, det kan fandeme godt være, men nu er vi gud ske tak og lov godt nok også i rivende fart på vej til at kunne sammenligne os med de landes unge på et mere kompatibelt niveau. 

Hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg bliver student før alle vores nye undervisningsministers ideer bliver implementeret på skolerne. Det gør da i det mindste, at jeg får min hue. Men jeg er bange på de næste årganges vegne. De får det godt nok ikke nemt. Nu er det nemlig ikke længere nok, at kunne gange 9 med 5. Nu skal man helst kunne jonglere samtidig eller skrive en Phd omkring det, hvis man skal prioriteres på skolerne. Held og lykke, folkens!

Det er godt nok det mest uhyggelige, jeg længe har hørt!! At nogle handelsskoleelever har et fagligt matematisk niveau som en ca 10-årig! I den film, der har ledt Berlingske ind på denne nyhed, kan man ligeledes høre, at det er normalt for handelsskolen i Odense at modtage elever, som ikke er i stand til at sætte et punktum. 

Det er katastrofalt! Nu er der godt nok nogle, der vil indvende, at man jo på nuværende tidspunkt er igang med initiativer på folkeskoleområdet, der skal forhindre lignende resultater i fremtiden, men det er at sparke sig selv over benet, når man samtidig indfører ernorme besparelser på handelsskoleområdet. Er dette ikke lige præcis bevis for, at besparelser på nuværende tidspunkt ville være en rædselsfuld ide?! 

Handelsskoleeleverne er lige præcis dém, der uddannes direkte til erhvervslivet. Det er kommende kontormedarbejdere, revisorer og økonomer, som ikke kan “gange 9 med 5″. Er det sådan, vores erhvervsliv skal se ud, indtil “En folkeskole i verdensklasse”-initiativerne begynder at få resultater om nogle år? 

Hvordan kan man argumentere for, at man fjerne så store beløb fra handelsskolerne, hvis de netop skal bruge så store ressourcer på at rette op på elevernes manglende viden i uddannelsesforløbets start? Og hvad er pointen i, at sikre det private erhvervslivs vilkår, hvis de kommende generationers arbejdskraft ikke er godt nok uddannet til at kunne leve op til erhvervslivets krav? 

Det er en falliterklæring at fjerne penge fra uddannelser, hvis elever ikke er rustet til erhvervslivets stigende konkurrence. Dette er netop dé elever, som skal bære os ud af den økonomiske krise og gøre Danmark til et af de rigeste lande i verden! Men lad os se, om vores politikere ikke nok skal finde glimrende forklaringer på, at elever, der ikke kan regne, skal straffes med færre penge, færre lærertimer og dårligere vejledning. Dét skal nok skabe succes på det faglige plan!

Nogle partier skal presses før de bekender kulør. Og sådan er det med vores Regeringsparti, som gang på gang afviser den ideologi, vi troede de byggede på. I samarbejde med Parabol-Pia havde de nær indskrænket vores ret til at se lige præcis de kanaler, vi har lyst til. Med rygerloven valgte de at ignorere den private ejendomsret, som vi så højt værdsætter. Og ghetto-Lars føler lige pludselig trang til at blande sig i, hvor folk skal bo henne og med tvang placere folk geografisk efter etnisk oprindelse ..

Men mest af alt skinner det igennem i deres finanslovsforlig, hvor de med fuld tryk frasiger sig håbet om et liberalistisk baseret samfund. Hvis man har målsætningen om at være det rigeste land i verden med et af de bedste uddannelsessystemer og de bedst uddannede unge, er det så ikke lidt at skyde sig selv i foden at vælge uddannelsessektoren som det område, der skal bære alle besparelserne?

Jeg foreslår at man i stedet starter med nogle af de områder, som med liberalistiske øjne ikke bør støttes af staten - hele DR og kultursektoren: Hvorfor skal noget kunst betragtes som værende bedre end andet? Hvis man skal bevare tankegangen om et frit marked, kan man argumentere for, at kunst lige præcist er et lige så kommercielt område som alle mulige andre, hvorfor de bør følge de generelle markedskræfter: Gider folk ikke købe dit produkt, så lav et nyt og bedre -> Gider folk ikke se den kunst, så lav noget andet!

Så kære Regering. Stå ved Jeres ideologi. Skab et fantastisk uddannelsessystem. Hjælp os til at sikre, at så mange unge som muligt får en uddannelse. Lad være med skære ned, tage SU og hæve priser på én gang.

Det er urimeligt at tro, at det ikke vil kunne mærkes på uddannelsesniveauet. Og lige én pointe: Det er vores generation, der skal passe Jer når i bliver ældre, tjene penge og betale skat, lave lover og regler, bygge broer og veje samt sikre landets økonomi. Er I sikre på, at I vil skære så meget på vores uddannelser?

Når jeg bliver stor, vil jeg havde en spindoktor. Én til at vende op og ned på alt i mit liv, så alle de ting, jeg synes er super ærgerlige lige pludseligt bliver fede. Tøjvask skal hedde ’nyt tøj’, fordi det bliver som nyt igen. At vaske tøj kan være en rædselsfuld, triviel kedsommelighed, men hvem vil ikke have nyt tøj? Lige pludselig har søndag eftermiddag fået en hel ny værdi. Arbejde kunne ligeledes skifte navn til ’privat økonomisk vækst’ og opsparing (som gør ondt, hver eneste gang man skal sige nej til noget nyt og lækkert, fordi det månedlige pligtbeskyldte beløb kan redde éns fremtid engang) kan skifte navn til ’fremtidslykke’. Så er det lige pludseligt ikke så slemt at skulle undvære penge nu, når de går til fremtidslykke. En spindoktor ville i hvert fald kunne gøre mit liv meget nemmere. Eller han kunne ødelægge det fuldkomment. Han kunne kalde skat for ’tyveri’, kalde cola for ’gul tand’ eller kalde en læge for ’altmuligmand’.  Hvem vil have at vide af sin altmuligmand, at gul tand er usundt for dig, når det er det eneste, du har Netto-råd til efter tyveriet hver måned?

 Men spindoktorerene ved hvordan man gør. De tager almene begreber, twister dem og lægger dem i munden på vores kære politikere, som herefter bruger det med vilje designede ord, hvis betydning har rykket sig fra A til Å siden processens begyndelse, men dog stadig ligner et spejlbillede af originalen. Spindoktorer laver altså ”pucci”-tasker.

Et godt eksempel (dog ikke med baggrund i spindoktorer) er begrebet ”Perle”, som udsprang fra en racistisk bemærkning ved politiet. Denne originalt racistiske betegnelse er nu blevet et kærligt anvendt kælenavn i nogle indvandrerkredse eller blandt ”indvandrer-venlige” danskere med etnisk dansk baggrund. Så der blev ét ord, dumt som det nu var, gennem medierne forvandlet til et positivt ladet ord. Men problemet opstår, når en kollektiv betegnelse med unødig negativ klang opfindes, som spredes som ringe i vandet i samfundet.  Nu kan man eksempelvis bo i ”Udkantsdanmark”. Det vil altså sige, at alle områder, der ikke lige omringer en storby, ligger i udkanten af et land, hvor kommunepengene er små og hvor mulighederne er endnu mindre. Således er hyggelige, små lokalsamfund blevet degraderet til ufunktionelle, ensomme ødemarker i offentlig tale. Skaber det vækst og liv i et lokalsamfund? Tvivlsomt.

Man kan også tage fat i det rædselsfulde ord ’fjumreår’, som plejede at beskrive år i et menneskes uddannelse, hvor man laver alt muligt andet end lige at læse. Disse fjumreår var årsagen til forlængelser af studier, som kostede landet penge. Men nu, takket være politikere og medier, er ALLE år, som forlænger studiet lig fjumreår. Det vil altså sige, at hvis man skulle være så uheldig at dumpe et fag, bliver ramt af alvorlig sygdom eller er nødt til at tage et år fri for at arbejde for at have råd til at læse videre, så fjumrer man automatisk rundt. Det er simpelthen på ingen måde retfærdigt, at unge er useriøse omkring studier, bare fordi de bliver ophængt et års tid.

Jeg siger: Kald dem bare ’ekstra år’ eller hvad I ønsker. Det er år, man har været ekstra i gang og derfor har den større mængde viden omkring livet samt erfaring med sig. Kald dem KUN fjumreår, hvis man rent faktisk fjumrer rundt og lad være med at straffe fornuftige unge på baggrund af tidsforlængelser.

Ligeledes gælder det for ’Cafe-penge’-begrebet. Det er et ord, opfundet med henblik på at manipulerer befolkningen! Hvem kan argumentere for, at unge skal have ret til penge til at gå på cafe med? Ingen. Og det er der en god årsag til. Hvis man nu droppede fancy udtryk og gik tilbage til det oprindelige udtryk, Statens Uddannelsesstøtte, kan man se, at det er penge, som går til uddannelse! Og sådan er det stadig. Der er lavet undersøgelser, som bekræfter, at mange unge ikke ville kunne gennemføre deres uddannelse uden den. (Det ville gøre det nødvendigt at arbejde mere, hvilket nok ville føre til ’fjumreår’.)

Så jeg siger: Lad være med at lade Jer manipulerer af spindoktorer ved at bruge de smarte udtryk, der nemlig er designet til at danne Jeres mening for Jer. Vær ikke dumme og lad ikke politikerne lægge Jeres ord i munden på Jer. Dan Jeres egen mening og brug de rigtige ord – det er det, de er der for. De griner på Borgen, når deres designede ord kommer til at lede den offentlige debat. Glem udkantsdanmark, glem cafepenge, glem fjumreår. Kald det dét, det hedder og lad os få en debat tilbage til det offentlige rum, som ikke er givet på forhånd.  

Så vælger DR at fortælle os, at færre unge tager en uddannelse end i 1995, hvilket gør det svært for regeringen (big surprise) at nå deres 95%-målsætning. Og her kan man ikke andet end at tænke: “Told you so..” Ydermere lægger de op til, at ministeriets tal må se endnu grimmere ud, når først de bliver opdateret, grundet den store praktikpladsmangel. (Når man ikke kan få praktikplads, kan man ikke få sin uddannelse. Ergo: dummebøde til målsætningen) 

Men Regeringen har jo gud ske tak og lov sørget for, at vi skal have en “Folkeskole i verdensklasse”. Og der må man jo komplimentere dem for dén ide - det er super fedt, at have en regering som virkelig gør noget for folkeskolen - den har længe været i forfald, så det er rigtigt lækker at de tager problemet seriøst og i en tid med besparelser vælger at prioritere den, så vi kan få et stærkt hold unge klar til at tage en uddannelse efter folkeskolen. Meen.. Jeg har kun ét spørgsmål (og det er virkelig ikke for at være flabet - jeg er oprigtigt nysgerrig). Hvad skal vi med en masse dygtige folkeskoleelever, hvis de alligevel ikke kan få en ungdomsuddannelse pga. de massive besparelser, prisstigninger og SU-forringelser? Kan man lave en gulerodsordning, hvor de super dygtige elever kan springe det over og hoppe direkte videre på en videregående uddannelse? Så får vi dem jo også meget hurtigere gennem uddannelsessystemet og så er alle de skatteproblemer løst. Så kan vi give dem ekstra SU-klip fra alderen 14 for at sikre, at de er færdiguddannede inden de flytter hjemmefra?

Men vores kære Fru Undervisningminister, den knaldhamrende dygtige Tina Nedergaard (og dette er sagt uden sarkasme!) er i denne situation måske en smule naiv. Ja, vi sparer godt nok. Ja, vi vil sørge for, at de er nødt til at bruge mere tid på arbejde. Ja, vi sørger for, at de bliver nødt til at betale mere i brugerbetaling (som må være en nødvendig konsekvens, da skolerne jo ikke kan dække den samme mængde udgifter for eleverne, når de har færre penge at gøre godt med) Og ja, vi sørger også for, at de skal betale mere i transport. Men jo da, der vil værre MANGE flere elever, som tager uddannelser. Hvorfor dog ikke det? 

… Er jeg den eneste, som ikke kan se den røde tråd? 

Jeg er så skuffet. Jeg kan indrømme ikke at være dén, som ikke bryder sig om regeringen. (Jeg ved, det er meget forbudt at sige i elev- og studenterbevægelsen. Men jeg er nødt til at komme ud af skabet.) Jeg synes nu, at de er helt okay. Men i en tid, hvor global økonomi har været så presset, virksomheder bryder sammen, folk mister deres levebrød, arbejdsløshed og overførselsindkomster stiger må jeg endnu engang stille et retorisk spørgsmål: Hvorfor fanden sparer vi på dét, der bestemmer Danmarks fremtidige økonomi? 

Men jeg har kun én ting at sige til DR, eksperter og de mange kloge mennesker på Borgen: Vi sagde det jo. Det var lige netop dét, vi frygtede. Det er lige netop det her, vi prøver at arbejde imod. Vi ved godt at I, Damer og Herrer, ved meget mere end os. Vi beder jo bare om engang at få lov til at vide lige så meget. Vi vil gerne tage uddannelser. Vi vil gerne få arbejde og betale skat. Vi vil gerne bidrage til samfundet. Vi vil gerne arbejde for det. Vi vil gerne tage ansvar. Hvorfor vil I ikke lade os gøre det?